Author Archives: brugsuddeler

Mega-Roulette

Jeg købte Mega-Rouletten som et lille impulskøb, efter at have været på arbejde. Jeg husker selv Rouletten fra da jeg var lille, og da det er et af Haribos lidt billigere produkter, synes jeg det er godt egnet til børn, som bare skal have lidt slik til fredagshygge.

Mega-Roulette

Indpakning:

Mega-Rouletten er rullet sammen som en aflang knallert i gennemsigtig plastisk. Som ”forside” er Haribos mærke med produktets navn stående nedenunder. Efter som man kan få Rouletter med andre smage, står der Liquorice i det venstre hjørne. Jeg synes, at det er dumt de ikke har oversat Liquorice til dansk, da det derfor ville være lettere at læse for de lidt mindre.
Da jeg åbnede Rouletten, synes jeg det var svært at komme ind til lakridserne, da plastikken var pakket godt rundt om. Men det er kun positivt, da de derfor har sværere ved at falde ud, og de holder sig bedre uden kontakt med luft.

Jeg synes, at det gennemsigtige plastik, gør produktet lidt kedeligt at kigge på. Der er ingen prangende farver, da lakridsen er sort, og mærket er hvidt og mørke lilla. Det gør derfor produktet meget mørkt at kigge på og ikke så bemærkelsesværdigt.

Smag:

Lakridsen er en smule hård, og giver derfor mulighed for at beholde et stykke længere i munden. Hårdheden gør dog også lakridsen en smule sej, og kan faktisk godt være svær at få blødgjort og klar til at blive synket. De har en fantastisk smag af lakrids, som man ikke kan blive træt af. Den er hverken for sød eller for stærk, men lige til og lækker. Det er derfor ærgerligt, at efter at have spist lidt mere end halvdelen af rullen, er smagen faktisk væk. Ens smagsløg har simpelthen vænnet sig til smagen, og der er derfor ikke smag i de sidste par stykker.

Pris:

Der er 18 stykker lakrids i Mega-Rouletten, og det svarer til at jeg har givet ca. 0,50 kr. for hvert stykke. Det synes jeg ikke er helt rimeligt, da man kun får smag ud af de første 10-12 stykker.

Selvom smagen forsvinder inden man er færdig med rullen, har lakridsen en fantastisk smag. Man kan jo vælge at gemme lidt på lakridserne, og spise dem senere, så smagen kommer tilbage. Også efter at have spist hele rullen, havde jeg faktisk lidt ondt i mine kæber, da lakridsen, som sagt, er både hård og sej.

Jeg vil derfor gerne give Mega-Roulette

3 lakridsrødder ud af 5

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Anmeldelse

Super Flyers

Som min første anmeldelse her på Lakridsrod, har jeg valgt Super Flyers, som bliver produceret af et engelsk firma.

Super Flyers

Indpakning:

Super Flyers er pakket ind i en lille plastikpose, da der er mere end én i pakken. Posen er i flotte farver, der gør den indbydende og interessant for børn. Også det påsatte fly passer perfekt til navnet.
Oppe i venstre hjørne står der hvor mange stænger pakken indeholder og nede i højre hjørne står der en kort, men præsis, beskrivelse af produktet.

Smag:

Super Flyers er en lakridsstang med salmiakpulver som fyld. Selve lakridsen er lidt sej at bide i, men er med til at gøre smagen længere. Salmiakpulveret er stærkt og overtager hurtigt smagen fra lakridsen, dog bliver smagen så også i munden i længere tid efter man har spist den. Man skal være opmærksom på, at holde stangen lodret ellers vil salmiakpulveret drysse ud.

Pris:

I denne pakke er der 4 stænger Super Flyers med hver mange bider. Derfor synes jeg, at prisen er helt acceptabel, da man får meget for pengene.

I pakken med Super Flyers får man mere end ét produkt, der hver har en god og længerevarende smag, dog er der mere smag af salmiak end selve lakridsen og der er god mulighed for at spilde ud over det hele
Jeg giver derfor Super Flyers:

3 lakridsrødder ud af 5.

1 kommentar

Filed under Anmeldelse