Skippermix

Her er en pose som har været på markedet meget længe. Skippermix er kendt hos lakridselskere som en god pose saltlakrids, man ikke kan gå galt i byen med.

Skippermix

Som med så mange andre slikposer ser indholdet ikke ud af noget særligt, og det synes absolut ikke at være nogen særlig stor mængde, posen indeholder. Dette er dog meget langt fra virkeligheden, for den indeholder overraskende mange lakridsvarianter.

Indpakning:

Jeg er stor fan af Skippermix-posens udseende. Farven blå er hyppigt anvendt inden for lakridsprodukter, derfor får man positive associationer når posen beskues. Der udover er Haribo-skrifttypen ofte et stempel der lover kvalitet. Skipperen, hvilket han formodes at være, er jeg ikke lige så begejstret for, men han udtjener vel den ønskede funktion som dekoration. Til de forbrugere der skulle være i tvivl, har Haribo skrevet på posen, at den indeholder saltlakrids.

Smag:

Antallet af forskellige varianter i posen er som beskrevet meget overvældende. Der er i alt 17 unikke former, hvilket bevirker, at det er spændende at tage et stykke hver gang.

17 forskellige former

Smagen er dog ikke nær så varierende som antallet af varianter. Langt de fleste af stykkerne smager nemlig af medium salt lakrids. Udbryderne er bl.a. den aflange stjerne, der har en fantastisk god smag af salmiak, bamsen, der har en ekstra salt smag, samt rødspætten, der har en god, særegen smag der er svær at beskrive. Den smager af kold, gammel lakrids, hvilket vist ikke lyder særlig tiltalende — men det er den!

Pris:

Jeg gav 13 kr. for posen på tilbud i Netto, og her får man altså meget for pengene. Det er utroligt billigt i forhold til andre poser, for antallet af lakridser er højt. Selvom jeg havde købt posen til den typiske pris, der ligger tættere på 20 kr., ville min tilfredshed ikke være mindre.

Jeg har derfor valgt at give Skippermix

4 lakridsrødder ud af 5.

Advertisements

Skriv en kommentar

Filed under Anmeldelse

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s